• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser
Cykelferie-ved-Bodensøen

Sagt om cykelferie med Spot on Outdoor

Cykelferie i Salzkammergut, Østrig (august 2018)

Hej Lene

Super god cykelferie i Østrig. Flot natur og imødekommende, hjælpsomme og venlige mennesker, især når man ikke kunne finde vej. De af jer valgte overnatninger (gasthof) var rigtig gode. Cyklerne var nye og nemme at cykle på.

Kort over cykelrute og beskrivelse var sommetider en udfordring(manglende skiltning), men ved hjælp af de lokale fandt vi alligevel vej. Det er nok ikke sidste gang, at vi vil tage på cykelferie på den her måde. Konceptet er rigtig godt.

Vi valgte jo selv at sørge for togbilletter, men fandt ud af, at man skal være opmærksom på skiftetiderne mellem togene. Næsten alle tog(også de tyske) har forsinkelser eller for vores vedkommende, at IC3 toget gik istykker i Tinglev på vej til Hamborg. Tak for en god service

Hilsen  Mette og Holger

Cykelferie i Piemonte, Italien (august 2016)

Hej Frida!

Det har været en super dejlig tur og jeg har allerede meldt direkte tilbage til jeres samarbejdspartner, herunder meget få mangler i kørevejledning/pilemarkeringer.

Vi har nu været på 5 cykelferier i Italien og én i Alsace. Vi kan varmt anbefale denne aktive ferie- og motionsform, som giver så mange flere indtryk end at sidde i en bil. På denne tur til Piemonte med fast ophold i Romano Cavanese, var der ikke de helt store stigninger, men meget varierede ruter fra langt ude på grusveje midt i markerne med eksempelvis mandshøje majs, mange hyggelige små landsbyer og en del vinmarker i højderne. Udsigten er også præget af de nære Alper. Det er første gang, at vi har haft fast ophold en hel uge (i Romano Cavanese, Strambino). Bygningerne er fra en svunden tid, men et hyggeligt hotel for familier og med dejlig service med et smil og en herlig pool! Restaurant er absolut klasse, men der findes også en Co-op i gå afstand. Glem endelig ikke at gå en aftentur oppe bag hotellet; en bydel der kunne have været endnu ældre og fra Kristi fødsel, hvis omegnens bønder ikke havde foretaget en opstand!

Efter at have prøvet flere cykelferie produkter, kan Eurobikes særligt anbefales, fordi deres løsning med meget tydelige pile for køreretningerne fungerer så godt, at det er lige før, man kan køre uden Kørevejledningen! Det hjælper også, at de lokale bare rejser sig op fra terrasse-kaffen og PEGER, bedst som man står og ser forvirrede ud! Det fungerer fint i Italien, at tage cyklerne med toget til Torino og gå på Via Romano. Mange museer! Men husk, at der er 60 km hjem på cykel langs floder og dæmninger! Og Spot On havde været så venlige at arrangere, at tordenbygerne kun rullede ned fra bjergene om aftenen!

Og ikke mindst – cykel noget mere til arbejde i det daglige!

MVH Inge & Michael

Racercykelferie i Kärnten, Østrig (juli 2016)

Kære Frida.

Min ferie stoppede først for en uge siden og der har bare været ALT for meget arbejde siden – MEN du skal selvfølgelig have en tilbagemelding og den er til fuld stjernerække med pil op – tusind tak for det.

Servicen som du lagde for døren først, var super fin. De elektroniske ruter var perfekte da de nye kom frem. Fremsendte kort og informations materiale var perfekt. Kuffert mærker super. Selvfølgelig er man lidt spændt på hvorledes sådan en ferieform vil fungere – men nu har jeg normalt stor tillid til de mennesker jeg har med at gøre og det samme gjorde sig gældende her.

Første (og sidste) hotel var helt i top. Hotel 2 var sådan rimelig – men nu var det jo en cykelferie – så sengen og mad skal jo bare fungere. Hotel 3 var et helt eventyr – troede næsten jeg var landet i et af Gaudis værker i Barcelona.

Bagage (inkl. værktøjskuffert og reparationsstativ ) var altid fremme til tiden – uden skader og mangler – fine cykelopbevaringer hele vejen igennem.

Vejret er ingen herre over – der røg lige en dag ud (midt på ophold 2 – fint) med styrtregn.

Alt i alt er jeg meget glad for din / jeres flot arrangerede tur. Helt sikkert at jeg banker på igen.

Vi tales ved – tak for hjælpen. Thorkild

Cykelferie ved Bodensøen (juli 2016)

Hej

Vi takker for en helt igennem veltilrettelagt ferietur, intet var der at sætte en finger på, alt fungerede perfekt.

Vi nydt turen helt vild meget. Vejret var perfekt og hotellerne var super (måske I skulle overveje at sortere Hotel Wassersport Schattmaier fra). Ellers må vi sige at hotellerne levede op til deres absolut bedste, både standard og ikke mindst personalet.

Det lokale personale i Konstanz, både da vi ankom og da vi rejste derfra igen, var utrolig venlige og behjælpelige, ja selv cyklerne var super, bagagetransport fungerede perfekt.

Så alt i alt stor plus til jer. Vi tror ikke, at det bliver vores sidste cykelferie fra jer.

Fortsat god sommer.

De bedste hilsner
Leo og Bodil

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.